Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Alsidig personlig udvikling

symbol for alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogiske læringsmål:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
     
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
     

​I Bøgely Skovbørnehave arbejdes der med gå-på-mod, så børnene får lyst og mulighed for at udvikle sig. Vi gør det ved blandt andet at lære børnene at cykle og gå på lange ture i skoven.
Glæden over at kunne selv og friheden det giver at kunne suse afsted på en skovvej, er uvurderlig. Børnene har altid mulighed for at se tingene an og udvikle sig i deres eget tempo og de har mulighed for at mærke efter hvad de kan og ikke kan og hvad de bryder sig om og derved får de skabt sig erfaringer.
Børnene støttes i at udfordre sig selv i ting, de tror de ikke kan, og vi oplever deres glæde ved selv at mestre det. Derved får børnene en succesoplevelse ud af det.

Et eksempel:
At tage tøjet af og på kan være en stor udfordring, som vi i fællesskab finder en måde på hvordan barnet får mod til at kunne og får en god oplevelse ud af det. Børnene har mulighed for at eksperimentere og finde ud af, at øvelse gør mester og at det er ok at fejle også. Så prøver man bare igen.

​I Bøgely tager vi på koloni, som er en kæmpe oplevelse for børnene, hvor de bliver styrket på mange punkter. Det at være væk fra forældrene i fire dage, og lege og hygge sig med sine venner giver et helt andet sammenhold i børnegruppen.
Børnene oplever hinanden på nye måder og det viser sig altid at børn viser andre sider af sig selv og andre ressourcer end vi måske får øje på til hverdag.
Det giver et indblik som er en pædagogisk gave resten af året. Børnene lærer også de voksne at kende på en anden måde, her går vi ikke hjem og vi står også og børster tænder ved samme håndvask. En måde hvorpå der skabes grobund for det videre pædagogiske arbejde.