Læring sker hele tiden, når mennesker er sammen. I Bøgely Skovbørnehave lærer børnene i de aldersintegrerede grupper, hvor de yngre lærer af de ældre, de erfarne lærer de uerfarne, og børnene lærer af hinanden når de er sammen med deres jævnaldrende.
Børnene lærer af de voksne, de spejler sig i vores handlinger og vi er opmærksomme på hele tiden at have en undersøgende og legende tilgang til læring.
De voksne undrer sig højlydt og med interesse bliver der slået op i bøger eller på i-pads, til fælles information.
Vi giver børnene opgaver, der både er udfordrende, men heller ikke så svære at de er umulige for børnene at løse, således at børnenes interesse bevares og at de hele tiden udvider deres kunnen.
Børnene lærer gennem leg, de er nysgerrige og vi prøver hele tiden at bevare denne undren og nysgerrighed for omverdenen.
Blandt andet lærer de en masse i naturen om naturfænomener, fysiske begreber som kold/ varm – flyde/synke- foran/bagved osv osv Oplevelser der knytter sig til konkrete erfaringer som igen nærer fantasien, for hvad mon der sker hvis vand løber opad?
Det vil sige eksperimenter og undersøgelser er en naturlig del af børnenes hverdag.
Et eksempel:
Hver måned er der et nyt naturfokus:
Det kan være et dyr, en fugl eller et fænomen, i månedens løb beskæftiger vi os med emnet i leg, aktiviteter osv. Sidst på måneden samles børnene og der fabrikeres en fælles planche med de oplevelser børnene har hæftet sig mest ved.