Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Praktiske tips

SKIFTETØJ:
Da vi er ude mellem 8 og 10 timer om dagen er det vigtigt at jeres barn kan holde sig varmt og tørt, det vil sige at det er godt med to sæt af det meste.

To par sommer gummistøvler, to sæt gummistøvler med for.

Dobbelt op af regntøj, til de store børn må det gerne være regnbukser uden seler. Der ud over termotøj, fleecetrøjer, uld underbukser osv. Almindelige og tykke strømper. Husk strømperne sætter vi udenpå bukserne for at flåtsikre og undgå stykker med kolde ben.

Det er smart med mange lag tøj, så er det muligt at justere i forhold til varme og kulde.

Flyverdragter.

Vanter, både tynde strikvanter og mere vandtætte vanter. 

Cykel og cykelhjelm.
Husk meget gerne at tage cyklen med hjem i weekenden, da vi ikke kan garantere for ubudne gæster i weekenderne.
Det er også jeres egen opgave at lappe cykler, tjekke cykelhjelmen passer og alm. vedligehold.

SKOVTURSRYGSÆKKEN:
Rygsækken skal have en størrelse der passer til jeres barn, den skal have polstring på skulderselerne og der skal være mulighed for at lukke den over brystet, så barnets ryg aflastes. 
Rygsækken skal indeholde undertøj, joggingbukser et par plastikposer, så det er muligt at klare en gang sop.
Siddeunderlag, vi anbefaler at skære et stykke af et billigt liggeunderlag, det tager ikke så meget plads op. 
Endvidere at der er plads til drikkedunk og madkasse.
Mad i madkassen, må gerne være nem at spise, når man sidder på en træstamme, eksempelvis ikke yoghurt og andet der skal spises med ske, og i drikkedunken skal der være vand.
Klap-sammen madder er ideelt.