Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Månedens naturfokus

Bøgely Skovbørnehave er som skovbørnehave en ganske særlig en af slagsen.

Hver måned har vi et naturemne på dagsordenen. Det kan være et dyr, en blomst, et fysisk fænomen, som tyngdekraft eller vejrets skiften og mange flere emner, men alle indenfor den naturvidenskabelige tilgang.

  • Månedens fokus vælges løbende, så vi har mulighed for at vælge efter børnenes interesser og behov her og nu.
     
  • Månedens naturfokus indeholder ikke faste aktiviteter, men tager udgangspunkt i medarbejdernes interesser og ideer - dette skaber en motivation for medarbejderne og giver bredde i aktiviteterne.
     
  • Den omskiftelige tilgang til metode ( hver måned nyt emne, nye lege, nye oplevelsesmåder) er med til at styrke børnenes kreativitet og ligger op til at de bliver undersøgende og  eksperimenterende.
     
  • Alle bidrager med forskellige input. Det vil sige at det rammer bredt i forskelligheden i børnegruppen.
     
  • Ved månedens slutning produceres en plakat i børnehøjde. Plakaten skaber mulighed for at mindes den nye viden. Børnene kan visuelt koble månedens oplevelser, til månedens nye viden.
     
  • Teksten (børnenes egne citater) kan læses med forældre og medarbejdere, eller hinanden og her erfarer vi, at de nye nøglebegreber huskes bedre.
     
  • Hver måned opstår nye begreber som ikke er voksen initierede, men som er udtryk for børnenes ægte læring.
     
  • Det betyder at vi har et materiale, hvor vi kan se hvad børnene har  fundet interessant og hvor vi må ændre på kontekst eller erkende at der skød vi forbi målet.

 

Børn kigger på græs