I Bøgely Skovbørnehave har du som pædagogstuderende mulighed for at tage din 3. eller 4. praktikperiode hos os. Som studerende vil du indgå i den pædagogiske praksis og se, opleve og lære hvordan børnehavelivet er i en skovbørnehave.
3. praktikperiode tilrettelægges som specialiseringspraktik fra 3. modul på 5. semester og 6 måneder frem enten fra 1.12 -31.5 eller 1.6 -30.11. Det er en lønnet praktik, og der indgår 10 studiedage, som gennemføres på et af Professionshøjskolen Absalon’s campusser.
4. praktik tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Den studerendes opsamling af empiri indgår som centralt i praktikperioden. Den 4. praktikperiode tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling og kompetencemålet for bachelorprojektet er sigtepunktet for arbejdet i denne praktikperiode.