Vores børnesyn hviler på tanken om at det enkelte menneske er unikt.
Det vil sige at alle børn i børnehaven er forskellige og udvikler sig i forskellige tempo og på forskellige måder. Vores pædagogiske arbejde består i til stadighed at give det enkelte barn udviklingsmuligheder.
Det vil sige at vi er omhyggelige med at det enkelte barn har tilknytning til minimum en voksen i børnehaven, at der er mulighed for at blive trøstet hvis tingene bliver for svære.
At børnene må have ynglingsvoksne, til at hjælpe sig og at vi som pædagogisk personale respekterer børnenes valg.
Vi skaber forpligtigende fællesskaber, så børnene oplever sig som nødvendige for fællesskabet. At de bliver savnet, hvis de ikke er i børnehaven, at deres ideer bliver brugt og taget alvorligt.
De oplever også at de nogle gange må give sig for det store fællesskabs ønsker og andre gange går det enkelte barn foran fællesskabet. Det mener vi er en meget konkret måde at lære børn om demokratiets væsen.
Det pædagogiske personale skal tilbyde aktiviteter, samvær, stille stunder, nærvær, opmærksomhed, så børnene kan gøre sig nogle erfaringer, baseret på disse erfaringer bliver børnene i stand til at træffe valg.

Et eksempel:
Når børnene starter hos os, spiser de yngste børn i en gruppe med deres voksne. De lærer at spise indenfor ved et bord, ved borde-bænke sæt udenfor og på træ-stubbe i skoven eller siddende på jorden.

Alle disse erfaringer/kompetencer udnytter de senere, således at de kan spise mange forskellige steder.
Vi taler meget med børnene om de kan mærke sult-mæthedsfornemmelse og hvor meget mon de skal spise.
Det betyder at de som ældre børnehavebørn gives den frihed selv at regulere, hvornår de vil spise.
Vi vælger at understøtte deres hukommelse med et madflag som børnene bærer rundt til deres kammerater og spørger dem om de har lyst til/trænger til at spise.